+ 10.000 Tilfredse forløb
Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed
100% Tilfredshedsgaranti
100% Tilfredshedsgaranti
+ 10.000 Tilfredse forløb
Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

SMOOTH NEWS

Hvordan er det nu med laser og sol?
Vi har svaret til dig!

Mange laserhårfjerningsklinikker har et meget strengt solregime, hvor du skal holde dig ude af solen længe inden og efter dine behandlinger. Det gør det svært at planlægge ens laserforløb ind i ens planer, da mange er udsat for sol flere gange om året og ikke kun om sommeren.

Men don’t worry babe! Hos SMOOTH er det nemt og overskueligt at forholde sig til vores regler omkring sol og laser.

Vi anbefaler nemlig, at du undgår sol en uge op til din behandling samt 24 timer efter på de områder, som du får behandlet. Det vil sige, at du altså sagtens kan opholde dig i solen mellem dine behandlinger, så længe du overholder vores retningslinjer – og så anbefaler vi selvfølgelig altid, at du bruger solcreme med høj faktor (minimum faktor 30) på de områder, du får behandlet.

Hvornår er det LaserBabe sæson?

Hos SMOOTH kalder vi efterår og vinter for Laser Babe sæson, da det er her, det er bedst at starte sit forløb, hvis man vil være hårfri til den kommende sommeren! Skal du flashe dine bløde ben på stranden og slippe for skraberen? Så er det altså i efteråret, du skal gå i gang med dit forløb. Efteråret og vinteren giver de bedste forudsætninger for at behandle, da der generelt er mindre sol, og din hud ikke er lige så udsat. For at være så forsigtige som muligt, behandler vi stort set heller ikke ansigt om sommeren, da det er tæt på umuligt at holde ens ansigt ude af solen en hel uge op til behandlingen. Der er dog nogle områder, som du sagtens kan få behandlet over sommeren, da de er lettere at dække. Hør en af vores Laser Babes erfaring:

”Jeg startede på et forløb med brasil og armhuler i juni måned. Jeg valgte de områder til at starte med, fordi de er nemme at holde væk fra solen. Jeg har lyse hår og får hurtigt farve, hvorfor min hudfarve faktisk er en del mørkere om sommeren på de fleste områder, bortset fra de to. Jeg har sidenhen startet på at få behandlet mine ben, da vi nåede hen i midten af efteråret. Det har været perfekt for mig at kunne tilrettelægge mit forløb, så det passer mig. På den måde er det perfekt, at man kan tilføje og fjerne områder, som det passer en” – Cecilie, Laser Babe

Glat hud

Skal dine ben have en tur eller måske du er til en full body med alt fra top til tå? Start i efteråret og få smooth og glat hud til næste sommer. Er du typen, der får en meget mørkere hud om sommeren? Så anbefaler vi altid, at du venter med at starte til farven har aftaget lidt, da den øgede mængde melanin i huden gør, at der kommer mindre kontrast mellem hud og hår (da mange også typisk får lysere hår af solen). Det gør det sværere for os at arbejde lige så effektivt, da vi så bliver nødt til at skrue ned for laseren – og vi vil selvfølgelig gerne kunne give dig de bedste og mest effektive resultater! 

Med permanent hårfjerning skal du have flere behandlinger med 4-6 ugers mellemrum, og netop derfor er det helt perfekt at starte henover efteråret eller vinteren, hvis du vil lufte de bløde, hårfri stænger og slippe for skraberen til sommer. For mange af vores Laser Babes kan det f.eks. også være de røde knopper i bikinilinjen, der er aller mest generende for dem, når de skal hoppe i bikinien om sommeren. Med laserhårfjerning slipper du altså også for røde knopper og indgroede hår, som opstår ved barbering – så du kan trygt hoppe i den højtaljede bikinitrusse efter et forløb hos SMOOTH!

Hvorfor er det egentlig, at man ikke må få sol lige op til sin laserbehandling?

Vi ved godt, at det kan være lækkert med lidt sol og lidt ekstra farve – dog synes vores hud ikke, at det er helt lige så lækkert. Når du udsættes for sol, sker der en skade i vævet i huden. Vi betragter denne skade som flot, da vi ofte ønsker en mørkere hudfarve ved solbadning. Men din hud har altså fået en mini-skade, som skal hele igen, inden vi kan behandle med laseren. Vi kan desuden heller ikke skrue op for laseren på solbrændt hud, da huden vil varmes alt for hurtigt op i forhold til normalt. Så husk derfor at overholde vores sol regler og vær ærlig over for din behandler, når du har opholdt dig i solen – for your own sake, babe.

Psst.. vidste du, at de samme regler gælder med selvbruner?

Selvbruner er en smart teknik til at opnå en mørkere kulør i huden, uden at udsætte den for sol. Mange bruger selvbruner hen over vintermånederne, hvor vi i de skandinaviske lande ikke har samme mulighed for at være ude i solen. Vi kan sagtens forstå, at du vil have lidt ekstra glød i vintermånederne, men husk stadig at tage forbehold, når du får lavet permanent hårfjerning med laser! Når du bruger selvbruner aktiveres pigmenten nemlig i overhuden, og derfor skal du altså holde pause en uge op til din behandling, præcis ligesom hvis du har fået sol.

Selima

Selima

Indehaver af SMOOTH & uddannet kosmetolog. Mit ønske er at gøre livet nemmere for kvinder, som ikke havde det tilpas i deres egen hud – eller i dette tilfælde med deres hårvækst.

DEL INDLÆG:

SOCIALE MEDIER:

MEST POPULÆRE:

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Hold dig opdateret på de seneste SMOOTH news. Vær blandt de første der modtager kampagner og nyheder.

Skal vi ringe dig op?

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål, eller har du brug for hjælp til booking? Indtast dine oplysninger – og vi ringer dig op hurtigst muligt!