100% Tilfredshedsgaranti
+ 10.000 Tilfredse forløb
Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

100% Tilfredshedsgaranti

FULDTIDSSTILLING

SMOOTH søger Manager til Odense klinik

Fuldtid

📍 Odense

10/3 – 2023

Bliv Manager i SMOOTH

Er du en sygeplejerske der går med en drøm om at blive kosmetisk faglært og opleve ejerskabsfølelsen af din egen klinik?

SMOOTH ApS er i rivende udvikling og søger derfor en dedikerede, professionel og udadvendt SMOOTH Manager til vores nye klinik i Odense. SMOOTH har planer om at blive en landsdækkende kæde med flere end 10 klinikker indenfor de næste år.

Som SMOOTH Manager skal du i tæt samarbejde med OP-manager, varetage den daglige drift af din klinik. Du skal først og fremmest, og vigtigst af alt; behandle vores kunder med permanent hårfjerning med laser, sklerosering, EM-Sculpting samt kommende nye behandlinger. Med din positive, åbne og direkte personlighed motiverer, coacher og udvikler du dine medarbejdere, og inspirerer dem til at blive endnu bedre, så de yder deres bedste, og dermed sikrer, at dine kunder får en helt igennem ekstraordinær oplevelse hver dag.

Vi tilbyder bl.a.:

  • Fast grundløn
  • Attraktiv provisionsmodel
  • Oplæring/certificering varetaget af vores tilknyttet læge samt registrering i Styrelsen for Patientsikkerhed til kosmetisk behandling i forbindelse med hårfjerning med laserbehandling samt skleroseringsterapi
  • Daglig sparring og ledelse af OP-manager samt et stærkt managerteam på landsplan
  • Workshops hver ca. hver 4. måned til udvikling samt forbedring af klinikkens performance
  • Højt til loftet – du vil blive involveret i udviklingen
  • Et spændende job i spidsen for en klinik i en kæde med store ambitioner for fremtiden
  • Muligheder for karriereudvikling i forbindelse med kæden vokser
  • Dine mødetiderkan variere alt efter klinikkens åbningstid. 

Dine arbejdsopgaver og ansvar er bl.a.:

  • At sikre at alle medarbejdere yder en exceptionel kundeservice som ingen andre, hver gang.
  • At sikre klinikken er salgsklar, og fremstår 100% skarp, ren og indbydende, hver dag
  • Tilrettelægge klinikkens daglige opgaver
  • Planlægningen af klinikkens og kædens aktiviteter
  • At opbygge og bruge et bredt netværk til at sikre vores målsætninger
  • At udarbejde ugentlige rapporter samt at deltage i ugentlige og månedlige managermøder
  • At anvende sociale medier for at fremme bookinger og tiltrække kunder
  • Udvikling af dine medarbejdere
  • HR- relateret opgaver ifm. dit TEAM – i samarbejde med koncernadministrationen

Det er vigtigt, at du:

  • Har interesse og passion beauty og de behandlinger vi tilbyder, og brænder for vores koncept
  • Er energisk, humoristisk og har med et glimt i øjet, og har ”ja hatten” på.
  • Kan arbejde selvstændigt med vores behandlinger på et højt fagligt niveau
  • Går forrest – som leder viser du vejen, hvad angår både salg og kammeratskab og sammenhold.
  • Har fokus på den effektive drift og stræber efter at skabe gode resultater
  • Igennem involvering af dit team søger efter nye måder, hvorpå du kan optimere omsætningen
  • Har en udpræget vindermentalitet
  • Har fuld fokus på salg og på kundeservice igennem dit engagement og ejerskab af klinikken
  • Har høj energi og er bevidst om dit ansvar som SMOOTH Manager

Du vil blive en del af et nyt, men gennemtestet koncept og en ambitiøs virksomhed, hvor vi vil være de bedste til det vi gør. Vil du gerne være med til at skabe en succes i en ny, snart landsdækkende kæde? Brænder du for at skabe din egen succes, er du proaktiv og kan få tingene gjort? Så er SMOOTH lige noget for dig.

Vær med på rejsen om at gøre Danmark mere SMOOTH!

Det praktiske:

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og ansætter, når den rette er fundet til stillingen. Ansøgning samt cv sendes til:  jobs@smooth.dk og meget gerne i PDF-format. I emnefeltet bedes du skrive ”Vedr. stilling som SMOOTH Manager Odense”. Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til jobs@smooth.dk – hvorefter du vil blive kontaktet eller ringet til OP-manager Mette Fuglsang på tlf. 20 733 943

Om SMOOTH

SMOOTH blev etableret i 2019 af Selima, som er en helt almindelig kvinde, der havde et helt almindeligt problem, som hun ønskede at hjælpe andre kvinder med. At være SMOOTH er dog ikke bare at slippe af med uønskede hår, knopper og indgroede hår – Det er en følelse af at slippe for bekymringer og udstråle selvtillid, så man kan gå ud i verden og stråle som sit bedste selv. Hos SMOOTH er vi specialister i hårfjerning med laser og glat hud, og vi går ikke på kompromis med kvalitet, hvorfor vi arbejder med den nyeste, innovative teknologi på markedet. Vi har en you do you-attitude og vægter ærlighed højt i vores kommunikation. SMOOTH er en virksomhed i vækst og har lige nu klinikker på Østerbro og Frederiksberg samt i Kongens Lyngby og i Århus. Vores virksomhed er bygget og skabt på Instagram, og vi har en aktiv tilstedeværelse på mange sociale og digitale medier, hvor vi sammen med vores LaserBabes skaber vores SMOOTH community.

Velkommen til SMOOTH – et ærligt, professionelt og passioneret team.

 

 

Skal vi ringe dig op?

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål, eller har du brug for hjælp til booking? Indtast dine oplysninger – og vi ringer dig op hurtigst muligt!