100% Tilfredshedsgaranti
+ 10.000 Tilfredse forløb
Registreret hos Styrelsen for Patientsikkerhed

100% Tilfredshedsgaranti

FULDTIDSSTILLING

Flere jobstillinger

SMOOTH søger sygeplejerske til Odense klinik

Fuldtid

📍 Odense

10/3 – 2023

Skal du være en del af rejsen mod at gøre Danmark mere SMOOTH?

SMOOTH åbner ny klinik i Odense i maj måned 2023 og søger derfor en sygeplejerske. En sygeplejerske til stillingen som SMOOTH Nurse. Så, kan du sige ja til nedenstående, kan det være interessant for dig.

  • Er du uddannet sygeplejerske?
  • Vil du gerne give dine kunder den helt særlige følelse af at være SMOOTH?
  • Har du interesse for beauty-branchen, og ønsker du at arbejde med flere spændende behandlinger og salg af produkter?
  • Har du en udadvendt personlighed og en evne til at skabe et trygt og rart rum omkring dig?
  • Kan du arbejde professionelt og detaljeorienteret med høj energi?
  • Har du en oprigtig interesse i at arbejde med mennesker og er de sociale medier en naturlig del af din hverdag?
  • Har du lyst til at være en del af en nyopstartet klinik i Odense med store ambitioner?


Vi klæder dig på til opgaven

SMOOTH har til mål at altid give en exceptionel kundeservice. Det betyder, at vi vil være de bedste og mest specialiserede til de behandlinger, vi tilbyder. Vores kunder skal altid kunne føle trygge og se resultater af, at de bliver behandlet af vores fagligt kompetente behandlere. Vores mission at gøre vores kunder hårfri, fjerne deres karsprængninger og give dem selvtillid, så de kan gå ud i verden og stråle som deres bedste selv. Du gennemgår derfor en struktureret oplæring, bliver certificeret som behandler af vores tilknyttede læge og registreres ved Styrelsen for Patientsikkerhed.

 

Dine arbejdsopgaver og ansvar som SMOOTH Nurse:

  • At sikre at alle kunder får en exceptionel kundeservice, som ingen andre, hver gang
  • Behandle med permanent hårfjerning og sklerosering
  • At varetage konsultationer forbundet med laserbehandling
  • At sikre at klinikken er salgsklar og fremstår 100% skarp, ren og indbydende, hver dag
  • At anvende sociale medier for at fremme bookinger og tiltrække kunder

 

Hvad kan vi tilbyde dig

Vi tilbyder en attraktiv provisionsmodel baseret på din egen præsteret omsætning, så du har mulighed for at påvirke dine egne resultater og succeser. I SMOOTH kan man skabe sig en karriere. Her er der rig mulighed for at sætte dit eget præg på din stilling og udvikling i virksomheden.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Fast grundløn
  • Attraktiv provisionsmodel
  • En uddannelse i permanent hårfjerning med laser
  • En uddannelse i skleroseringsterapi
  • En virksomhed, hvor alle medarbejdere er specialister i deres fag
  • God kultur med højt til loftet
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til alle
  • Gratis behandlinger
  • En energisk hverdag i et ungt og dynamisk miljø
  • Mødetider der varierer fra mellem kl. 8-20 i hverdage og 9-16 i weekenden
  • Mulighed for at opbygge en karriere i SMOOTH

Det er vigtigt, at du generelt:

  • Har en interesse og passion for beauty og de behandlinger vi tilbyder og brænder for vores koncept
  • Er fleksibel og klar til at ændre kurs, da vi er en up scale virksomhed
  • Er proaktiv, energisk og har med et glimt i øjet samt har ”ja hatten” på
  • Kan arbejde selvstændigt med vores behandlinger på et højt fagligt niveau
  • Er med til at sikre godt kollegaskab, kammeratskab og sammenhold

Send en ansøgning og bliv en del af et gennemtestet koncept og en ambitiøs virksomhed, hvor vi vil være de bedste til det, vi gør! Vær med til at skabe en succes i en ny landsdækkende kæde og få alle til at elske følelsen af at være SMOOTH? Vær med på rejsen om at gøre Danmark mere SMOOTH! Grib chancen og ansøg allerede i dag!

Det praktiske:

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og ansætter, når den rette er fundet til stillingen. Ansøgning samt cv sendes til:  jobs@smooth.dk og meget gerne i PDF-format. I emnefeltet bedes du skrive ”Vedr. stilling som SMOOTH Nurse Odense”

Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til jobs@smooth.dk – hvorefter du vil blive

kontaktet eller ringet til OP-manager Mette Fuglsang på tlf. 20 733 943

 

Om SMOOTH

SMOOTH blev etableret i 2019 af Selima, som er en helt almindelig kvinde, der havde et helt almindeligt problem, som hun ønskede at hjælpe andre kvinder med. At være SMOOTH er dog ikke bare at slippe af med uønskede hår, knopper og indgroede hår – Det er en følelse af at slippe for bekymringer og udstråle selvtillid, så man kan gå ud i verden og stråle som sit bedste selv. Hos SMOOTH er vi specialister i hårfjerning med laser og glat hud, og vi går ikke på kompromis med kvalitet, hvorfor vi arbejder med den nyeste, innovative teknologi på markedet. Vi har en you do you-attitude og vægter ærlighed højt i vores kommunikation. SMOOTH er en virksomhed i vækst og har lige nu klinikker på Østerbro og Frederiksberg samt i Kongens Lyngby og i Århus. Vores virksomhed er bygget og skabt på Instagram, og vi har en aktiv tilstedeværelse på mange sociale og digitale medier, hvor vi sammen med vores LaserBabes skaber vores SMOOTH community.

Velkommen til SMOOTH – et ærligt, professionelt og passioneret team.

 

 

Skal vi ringe dig op?

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål, eller har du brug for hjælp til booking? Indtast dine oplysninger – og vi ringer dig op hurtigst muligt!