PRAKTIKANTSTILLING

Praktikant til SoMe & Content

Fuldtid

📍 Kgs. Nytorv

10/11 – 2022

Søger du en praktikplads, hvor beauty og sociale medier går hånd i hånd?

SMOOTH er Danmarks glatteste landsdækkende kæde med 3 klinikker på Sjælland og 1 i Århus! 

Vores team består udelukkende af seje, unge kvinder som er på rejsen mod at gøre Danmarks skønhedsbehandlinger mere innovative end nogensinde!

 

Hertil søger vi en praktikant med opstart fra januar og tre måneder frem, som ELSKER beauty og content! Du ville stå i tæt samarbejde med vores SoMe piger, Daiana & Sandra, og vil blandt andet få lov til at prøve kræfter med:

  • Content creation i form af grafik, billeder og korte videoer til vores online kanaler
  • Instagram, TikTok og generel trendspotting
  • Influencer marketing
  • Idéudvikling
  • Evt. eventplanlægning såfremt det er relevant i din praktikperiode

 

Vi ser gerne, at du:

  • Bruger alt for mange timer på sociale medier hver dag
  • Er kreativ og æstetisk anlagt
  • Spotter influencers og spots som ingen andre
  • Synes det er sjovt selv at være med på videoer og ikke er bange for at stå foran kameraet

 

Det vi kan tilbyde dig er en praktikplads med stort ansvar, mulighed for at udvikle sig og få et indblik i, hvordan det er at arbejde i en iværksættervirksomhed med højt tempo. Hos os har man altid frihed under ansvar samt rigeligt med mulighed for at forme sine arbejdsopgaver ud fra interesser og kompetencer.

 

Vær med i hyggeklubben på Kongens Nytorv, hvor vi spiser lidt for meget kage og bruger meget tid på TikToks hver uge, og endda har en kontorhund til de lange dage! Vores team glæder sig til at have dig med på holdet, and who knows? Måske bliver du så glad for os, at du endda vil blive efter din praktik!

 

Det er et krav, at du læser på en relevant videregående uddannelse, som f.eks. markedsføringsøkonom, designteknolog osv. Praktikken er ulønnet og er på 37 timer om ugen.

Skal du være vores praktikant og blive en del af Danmarks bedste team?

 

Find os her:

https://www.instagram.com/smoothofficial__/

https://www.tiktok.com/@smoothofficial_

 

Ansøg ved at sende en mail med CV og ansøgning på dp@smooth.dk

Har du spørgsmål til praktikpladsen, kan du kontakte Daiana på 53 37 08 22.

OM SMOOTH

SMOOTH blev etableret i 2019 af Selima, som er en helt almindelig kvinde, der havde et helt almindeligt problem, som hun ønskede at hjælpe andre kvinder med. At være SMOOTH er dog ikke bare at slippe af med uønskede hår, knopper og indgroede hår – Det er en følelse af at slippe for bekymringer og udstråle selvtillid, så man kan gå ud i verden og stråle som sit bedste selv. Hos SMOOTH er vi specialister i hårfjerning med laser og glat hud, og vi går ikke på kompromis med kvalitet, hvorfor vi arbejder med den nyeste, innovative teknologi på markedet. Vi har en you do you-attitude og vægter ærlighed højt i vores kommunikation. SMOOTH er en virksomhed i vækst og har lige nu klinikker på Østerbro og Frederiksberg samt i Kongens Lyngby og i Århus. Vores virksomhed er bygget og skabt på Instagram, og vi har en aktiv tilstedeværelse på mange sociale og digitale medier, hvor vi sammen med vores LaserBabes skaber vores SMOOTH community.

Velkommen til SMOOTH – et ærligt, professionelt og passioneret team.

Skal vi ringe dig op?

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål, eller har du brug for hjælp til booking? Indtast dine oplysninger – og vi ringer dig op hurtigst muligt!