SMOOTH Operator Lyngby

Vil du gerne være SMOOTH Operator og være med til at give dine kunder den helt særlige følelse af at være SMOOTH?

Har du interesse for beauty-branchen, og ønsker du at arbejde med flere spændende behandlinger og salg af produkter? Har du en udadvendt personlighed og en evne til at skabe et trygt og rart rum omkring dig?

Som SMOOTH Operator uddanner vi dig i permanent hårfjerning, hvor vi har en oplæringsperiode på en måned, som udmunder i, at du bliver certificeret som behandler af vores tilknyttede læge. Vi sørger altså for uddannelsen til dig, så du bliver specialist i hårfjerning med laser, hvilket bliver din primære arbejdsopgave.

Hos SMOOTH er vores mission at gøre vores kunder hårfri uden problemer og give dem selvtillid, så de kan gå ud i verden og stråle som deres bedste selv. Derfor er det også dit job som SMOOTH Operator at være relaterbar for kunderne, få dem til at føle sig godt tilpas og give dem en oplevelse af velvære. Det er derfor også vigtigt, at du føler dig tilpas, når du er på arbejde. Netop derfor arbejder ingen af vores behandlere i uniform eller kitler som ved andre hårfjerningsklinikker, da vi ønsker, at du skal være dig selv, så du kan stråle og give kunderne den bedste oplevelse.

Hvis du kan arbejde professionelt og er detaljeorienteret samt har høj energi og en oprigtig interesse i mennesker, så kan du helt sikkert skabe en karriere hos SMOOTH. En interesse for sociale medier er et stort plus, da følelsen af SMOOTH ikke kun er, hvad der sker i klinikkerne, men også det univers, vi skaber med vores kunder på de sociale medier – vores SMOOTH community.

Vi tilbyder en attraktiv provisionsmodel baseret på din egen bookingprocent, så du har mulighed for at påvirke dine egne resultater og succes.

SMOOTH er i rivende vækst, og du vil derfor have rig mulighed for at sætte dit eget præg på din stilling og udvikling i virksomheden.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Fast grundløn
  • Provision af din bookingprocent
  • En uddannelse i permanent hårfjerning med laser
  • En virksomhed, hvor alle medarbejdere er specialister i deres fag
  • God kultur med højt til loftet
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til alle
  • Gratis behandlinger
  • En energisk hverdag i et ungt og dynamisk miljø

Dine mødetider kan variere fra mellem kl. 8-20 i hverdage og 9-16 i weekenden.

Dine arbejdsopgaver og ansvar er blandt andet:

  • At sikre at alle kunder får en exceptionel kundeservice, som ingen andre, hver gang
  • At sikre at klinikken er salgsklar og fremstår 100% skarp, ren og indbydende, hver dag
  • At anvende sociale medier for at fremme bookinger og tiltrække kunder

Det er vigtigt, at du:

  • Har en interesse og passion for beauty og de behandlinger, vi tilbyder og brænder for vores koncept
  • Er proaktiv, energisk og har med et glimt i øjet samt har ”ja hatten” på
  • Kan arbejde selvstændigt med vores behandlinger på et højt fagligt niveau
  • Er med til at sikre godt kollegaskab, kammeratskab og sammenhold

Vil du gerne være med til at skabe en succes i en ny landsdækkende kæde og få alle til at elske følelsen af at være SMOOTH?

Så er SMOOTH lige noget for dig.

Vær med på rejsen om at gøre Danmark mere SMOOTH!

Grib chancen og ansøg allerede i dag!

Vi glæder os til at høre fra dig.

Det praktiske:

Opstart hurtigst muligt.

Ansøgning samt cv sendes til:  jobs@smooth.dk og meget gerne i PDF-format. I emnefeltet bedes du skrive ”Vedr. stilling som SMOOTH Operator Lyngby”

Har du spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til jobs@smooth.dk – hvorefter du vil blive kontaktet.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale og ansætter, når den rette er fundet til stillingen.

 

OM SMOOTH

SMOOTH blev etableret i 2019 af Selima, som er en helt almindelig kvinde, der havde et helt almindeligt problem, som hun ønskede at hjælpe andre kvinder med. At være SMOOTH er dog ikke bare at slippe af med uønskede hår, knopper og indgroede hår – Det er en følelse af at slippe for bekymringer og udstråle selvtillid, så man kan gå ud i verden og stråle som sit bedste selv. Hos SMOOTH er vi specialister i hårfjerning med laser og glat hud, og vi går ikke på kompromis med kvalitet, hvorfor vi arbejder med den nyeste, innovative teknologi på markedet. Vi har en you do you-attitude og vægter ærlighed højt i vores kommunikation. SMOOTH er en virksomhed i vækst og har lige nu klinikker på Østerbro og Frederiksberg samt i Kongens Lyngby og i Århus. Vores virksomhed er bygget og skabt på Instagram, og vi har en aktiv tilstedeværelse på mange sociale og digitale medier, hvor vi sammen med vores LaserBabes skaber vores SMOOTH community.

Velkommen til SMOOTH – et ærligt, professionelt og passioneret team.

 

For at ansøge til dette job send dine informationer til jobs@smooth.dk